Tag med på en spændende og inspirerende tur til Bogforum i København, fredag d. 3. november 2023.
Turen arrangeres i samarbejde mellem flere FOF-afdelinger, og der vil derfor være opsamlinger i Sønderborg samt ved Fredericia og Nyborg. I bussen vil du møde dine to værter på turen Mette og Jørgen.
Bogforum er en festival dedikeret til ord og bøger - en fejring af litteraturen i alle dens former: fysisk, indtalt og digital. Denne begivenhed er åben for alle, og vi inviterer dig til at deltage sammen med os.
Busturen er en fantastisk mulighed for at tilbringe en dag i selskab med andre bogelskere, hvor vi kan diskutere vores yndlingsbøger og udveksle anbefalinger.
Undervejs på turen til København byder vi på en kop kaffe og et rundstykke.
Vi ankommer til Bella Center, hvor Bogforum afholdes, omkring kl. 10.30. Vi har på forhånd sørget for at købe adgangsbilletter, så vi går til indgangen i samlet flok. Herfra er du på egen hånd, og får god tid til at udforske messen og komme tæt på forfatterne. Du kan lytte til fortællinger om deres bøger og måske endda få mulighed for at tale med dem og få en autograf. Der er også mange stande med boghandlere og forlag, der frister med gode tilbud på spændende bøger.
Det endelige program fra Bogforum kommer først til efteråret, men der afsløres løbende nye hovednavne og særtemaer – følg evt. med på deres hjemmeside bogforum.dk
Bussen returnerer kl. 18.00 – inden har du mulighed for at købe noget lækkert at spise på eller uden for messen, eller du kan nyde din medbragte madpakke.
Prisen inkluderer følgende:
Opsamling: