Skip to content

SOMMERFERIELUKKET PÅ KONTORET - Fra og med 1. juli til og med 2. august holder kontoret sommerferielukket. Det betyder, at du ikke kan ringe eller få besvaret dine mails i denne periode. Du kan stadig tilmelde dig hold via hjemmesiden. Få seneste nyheder og inspiration til nye kurser og oplevelser, ved at tilmelde dig vores nyhedsmail - God sommer fra os på kontoret!

Oplev André Rieu i Maastricht

Oplev den verdensberømte André Rieu og hans Johann Strauss Orkester på denne fantastiske busrejse til Maastricht, hvor koncerten finde sted på én af de meste romantiske pladser, Vrijthof, som omdannes til en kæmpe Open Air koncert. 

Dette er André Rieu’s 15. sæson i sin hjemby. Der er lagt op til en uforglemmelig aften, der understreger, hvorfor André Rieu gennem mange år er blevet anset for at være én af verdens mest populære og talentfulde kunstnere. Oplev stemningen, som man ser den i fjernsynet og nyd ”Second Waltz” & ”An der schönen blauen donau” under åben himmel. Dette er og bliver en oplevelse for livet.

Dag 1
Der er afgang med bus først på morgenen og vi kører ned gennem Jylland. Med passende pauser undervejs, ankommer vi til hotellet sidst på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores hotel 3-stjernede i Valkenburg, kun 12 km fra Maastricht. Fælles middag. 

Dag 2
Vi tager på byrundtur i vores værtsby Valkenburg og vi tager en tur op i borgruinen, hvor vi får en betagende udsigt over det smukke landskab og samtidig bliver der tid på egen hånd i den hyggelige bymidte.

Vi spiser tidlig middag, inden vi kører til Maastricht for at opleve turens højdepunkt: André Rieu på hjemmebane. Den betagende koncert begynder kl. 21.00 ved Vrijthofpladsen, som bliver rammerne for en vidunderlig aften under åben himmel i selskab med den bjergtagende kunstner André Rieu, berømte gæstekunstnere og et fascinerende lysshow. Koncerten varer ca. 2½ time og efter en fantastisk oplevelse kører bussen os tilbage til hotellet. 

Dag 3
Efter en dejlig morgenbuffet kører vi til Maastricht, André Rieu fødeby, som ligger flot ved floden Maas. Vi tager en gåtur gennem det historiske centrum og måske en tur forbi hans nuværende hjem samt hans barndomshjem. Inden vi forlader byen, kommer vi forbi den kæmpestore plads Vrijthof, hvor vi oplevede koncerten dagen før. Der bliver tid på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet. Fælles middag. 

Dag 4
Efter en dejlig koncertoplevelse kører vi tilbage til Danmark. Hvis tiden tillader det, gør vi stop ved grænsen, inden vi fortsætter til vores hjemby. 

Diverse informationer: 

  • Husk pas og Euro
  • Der fremsendes informationer ca. 8 dage før afrejse. 

Pris pr person:

  • I delt dobbeltværelse: kr. 4.495,-
  • Tillæg for eneværelse: kr. 690,- (kan tilvælges ifbm. tilmelding)
  • Fast busplads: kr. 50,- (Hvis det ønskes, oplyses dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding)
  •  Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris. Ønskes afbestillingsforsikring skal der oplyses følgende oplysninger i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Oplysningerne er pr. person, der tilmeldes:
    • CPR

    • Navn

    • Adresse

    • Telefon

    • Email-adresse

Inkluderet i prisen:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 3 x overnatning m/halvpension
  • Kategori 3 - billet til koncerten (blok B1)
  • Udflugter i henhold til program
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Opsamling:

  • Kl. 08.50 – Fredericia Banegård
  • Kl. 09.55 – Kliplev samkørselsplads
  • Hjemkomst ca. kl. 19.00 (Fredericia Banegård)

Bemærk venligst:

  • Teknisk rejsearrangør er GIBA Travel
  • Turen udbydes i samarbejde med andre FOF afdelinger. 
  • Ved framelding til ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende. Læs mere her
  • BEMÆRK YDERLIGERE: Tilmeldingsfrist er 30.06.22 kl. 12.00 
  • Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 28.07.2022 08:50-22:00 Fredericia Banegård Giba Travel
2 Fredag 29.07.2022 08:50-09:35 Fredericia Banegård Giba Travel
3 Lørdag 30.07.2022 08:50-09:35 Fredericia Banegård Giba Travel
Se alle Se færre

Giba Travel

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser indenfor områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum. Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold.

GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden indenfor området. »Det er ren forkælelse, godt tilrettelagte og varierede programmer«, siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. – Og noget er der om snakken! GIBA Travel mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:

Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie, se og opleve noget, som du ikke finder andre steder. Noget der er skønt at glæde sig til, dejligt mens det varer, og rart at tænke tilbage på.

Vi glæder os til at udbyde ture og rejser sammen med FOF Sydøstjylland.