Skip to content
Foredrag med Jeanette Varberg i FOF Sorø 2022

Jeanette Varberg - Urtid

Jeanette Varberg - Urtid

Hvordan har vi udviklet os som sociale væsener? Hvordan har naturen formet vores måde at være i verden på? Og hvilken rolle spillede kvinder i urtidens samfund? 

Kom med den prisvindende arkæolog på en tankevækkende rejse tilbage til vores urtid, når hun fortæller om grave, skatte og ofringer i moser – alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. Små brikker i et komplekst puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark.

Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden.

Jeanette Varberg er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Hun har bl.a. skrevet Viking – Ran, ild og sværd (2019), Den Fjerde Rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020) og senest Urtid – Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid (2021). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør