Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Oplever du problemer, eller har du brug for hjælp, kan du træffe kontoret på tlf. 5852 8164. Vi sender snart forhåndstilmeldinger ud, og du kan allerede nu tilmelde dig mange af efterårets kurser, foredrag og oplevelser her på siden. Vi glæder os til at se dig igen!

Foredrag med Jesper Vollmer i FOF Slagelse

Jesper Vollmer - Jeg lever - tro, håb og hårdt arbejde

Jesper Vollmer - Jeg lever - tro, håb og hårdt arbejde

Jesper Vollmer har om nogen stået helt ude på kanten af livet. Under en skæbnesvanger svømmetur på en familieferie i Thailand i 2015, brækkede han nakken ved et hovedspring – og på et splitsekund var hans liv forandret. Inden ulykken havde Jesper i 10 år været køkkenchef hos Dronning Margrethe – en æra, der nu måtte slutte. Ulykken gjorde Jesper delvist lam, men med viljefast og struktureret genoptræning, uvurderlig støtte fra sin hustru Annette Heick og en indædt tro på livet, formåede han at undgå et liv i rullestol.

Hør et tankevækkende og livsbekræftende foredrag om, hvordan ens livssyn forandres, når livsgrundlaget pludselig ændres radikalt. Jesper tager os med gennem sin tid i det kongelige køkken med arbejdsrutiner præget af mange hundrede års traditioner, over ulykken og dens konsekvenser, til muligheden for at udleve en livsdrøm om at være selvstændig.

I dag driver Jesper og Annette Huset Rå – et gastronomisk koncepthus på Bornholm, der tilbyder kurser, kogebøger, køkkenredskaber og andre madrelaterede produkter.

Jesper Vollmer, foredragsholder og kok