Skip to content
Foredrag med René Dahl Andersen i FOF Næstved

René Dahl Andersen - Gråzone

Han var en af politiets ”wonder boys”. Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til videreuddannelse hos FBI. Alt var godt, indtil én forkert beslutning ændrede alt… Få et sjældent kig ind i en fascinerende og skræmmende underverden, når René Dahl Andersen fortæller om sit liv som tidligere narkobetjent og senere undercover agent i ind- og udland for bl.a. Politiets Efterretningstjeneste. Et liv, der satte sine spor og førte en talentfuld og ideologisk politimand fra Nordjylland ud i et moralsk ingenmandsland, hvor intet er sort og hvidt.

Denne aften deler han sin historie fra en verden, de færreste kender til. Fra infiltrering af de inderste cirkler i hårde kriminelle miljøer til arbejde som undercover agent på ofte livsfarlige missioner. Og hvordan én fatal fejl får katastrofale følger for både person og karriere.

René Dahl Andersen, fhv. narkobetjent

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.11.2021 19:00-21:00 Grønnegades Kaserne