Skip to content
Foredragsrække med Lars Hannibal i FOF Syd- og Vestsjælland 2021

Seniorakademiet - Den danske kulturarv

Seniorakademiet - Den danske kulturarv

En anderledes musikerkarriere
I dette musikforedrag markerer Lars Hannibal sit 40-års jubilæum i musikkens tjeneste med anekdoter fra sit mangefacetterede liv – fra koncerter i japanske lukkede templer og i Den Forbudte By i Beijing til tv-transmitterede koncerter i Lincoln Center i New York. Undervejs hører vi kendt og elsket guitarmusik af bl.a. Stanley Myers, J.S. Bach, Ulrik Neumann og Hannibals egne arrangementer af danske sange.
Lars Hannibal, guitarist
Tors. 07.10.21 kl. 10.00

Bent Fabricius-Bjerres tre liv  
Danmark har mistet et af sine største kulturikoner, Bent Fabricius-Bjerre. Han fik så meget ud af livet, at han nåede at leve tre – først som nyskabende musiker, siden blev han driftig forretningsmand og til sidst var han et ikon. Hør foredraget om, hvordan han holdt livsgnisten tændt og influerede os som komponist af eviggrønne melodier, som igangsætteren bag andre stjerner og som forbillede for yngre generationer. 
Danni Travn, journalist og forfatter
Tors. 14.10.21 kl. 10.00

Karen Blixens liv og forfatterskab
Karen Blixen er en af de største danske kulturpersonligheder – men hvilke tråde løber der mellem barndommen på Rungstedlund og de livskloge fortællinger, der gjorde hende berømt langt ud over Danmarks grænser? Hør fortællingen om Blixens skæbnesyn, underfundighed og markante mottoer – om hendes 17 år i Afrika, tilgangen til de fremmede kulturer, kærligheden i Kenya og hjemkomsten til Danmark. 
Jørgen Stormgård, cand.mag.
Tors. 21.10.21 kl. 10.00

Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer
Få historien om de dramatiske og blodige uger, der ledte op til bruddet med samarbejdspolitikken 29. august 1943 – fortalt gennem en række nøglepersoner, der var helt tæt på begivenhederne. Det er en fortælling om et folkeligt oprør, der bredte sig udefra fra provinsen og nedefra fra arbejderne, og som endte med at vælte de politiske skakbrikker i København og Berlin.
Simon Ankjærgaard, historiker, forfatter og journalist
Tors. 28.10.21 kl. 10.00

Pris for alle 4 foredrag 480 kr.
Pris for et enkelt foredrag 150 kr.