Skip to content

Tirsdagstræf 2

Tirsdagstræf 2

Hver tirsdag i foråret og i efteråret arrangerer FOF to foredragsrækker på Midgård med en bred vifte af foredragsholdere og emner. Kom og få en hyggelig eftermiddag med gode oplagte foredragsholdere. I pausen kan der købes kaffe m. kage.

Hver foredragsrække består af 3 foredrag for 360 kr.

Jeg gik catwalk hos Coco Chanel
Hør den tidligere husmodel fortælle om sine oplevelser fra sminkerummet, systuerne og catwalken i den ”No. 5”-duftende spejlsalon foran filmstjerner, prinsesser og oliemillionærer. Hør om Cocos utrolige liv omgivet af mystik og farlige eksperimenter i kærlighed og politik. For Karen var det en forrygende tid i 60’ernes Paris, men hun betalte også en høj personlig pris for glamouren i Maison Chanel. 
Karen Høeg, cand.mag. 
Tirsdag 25-10-2022 kl. 13:00

Ikke anerkendt
Forestil dig, at det land som du kalder dit fædreland, ikke er en anerkendt del af det internationale samfund… Tag med på en farverig fotografisk skildring af rejser i Transnistrien, Somaliland og Irakisk Kurdistan. Tre lande, som i realiteten ikke eksisterer, men som de facto er selvstændige med egne regeringer, egne forfatninger, egne flag, egne penge og en helt særlig patriotisk italesat historisk identitet. 
Jan Tvernø, eventyrer og forfatter
Tirsdag 08-11-2022 kl. 13:00

Mine møder med Japan og japanere
Hør om foredragsholderens næsten 40 års liv med Japan og japanere. Han er japansk gift, har boet i en japansk familie i mange år og har utallige gange oplevet, at mange af de høflige japanere opleves som reserverede ved førstehåndsindtryk. I foredraget afliver Asger Røjle myter og fordomme om japanerne – for selvom de bærer på en anden historie, kultur og opdragelse, er de bygget af de samme arveanlæg.
Asger Røjle Christensen, journalist og rejseleder
Tirsdag 15-11-2022 kl. 13:00