Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Oplever du problemer, eller har du brug for hjælp, kan du træffe kontoret på tlf. 5852 8164. Vi sender snart forhåndstilmeldinger ud, og du kan allerede nu tilmelde dig mange af efterårets kurser, foredrag og oplevelser her på siden. Vi glæder os til at se dig igen!

Lær Punch Needle, Tufting og Rya-teknikker på kursus i FOF Syd- og Vestsjælland

Punch Needle, Tufting, Rya og viklebilleder

Punch Needle, Tufting, Rya og viklebilleder

Drømmer du om at kreere dit eget tæppe, vægtæppe, måtter, puder, hynder eller lignede? Dette kursus er for dig, der elsker at arbejde med garn, og som gerne vil bruge sine garnrester fornuftigt.

Vi arbejder med Punch Needle, Darnella-nål og Rya-teknikker, og allerede efter få timer kan du teknikken!

Punch Needle var stort i 70’erne og fik en renæssance i 2018. Tufting giver et relativt glat udtryk på forsiden af dit arbejde og mere ”fluffy” udtryk på bagsiden, og der er dermed mange muligheder for at variere tekstur og udtryk afhængigt af, hvor dybt du stikker, og hvilken vej arbejdet vender. Vi arbejder med en Darnella-nål, som er sjov, nem og effektiv. 

Medbring garn og garnrester og evt. madpakke. Der serveres kaffe/te og lidt sødt.