Lær om bæredygtighed, broderi og visible mending.
Deltag i et kombineret foredrag og workshop, hvor 1. del består af en kort gennemgang af tekstillapning i et historisk lys, de klima- og miljømæssige vinkler samt nøgletal om vores tøj- og tekstilforbrug.
2. del består af en praktisk del, hvor du får nål, tråd og broderiramme i egne hænder. Der undervises i lappeteknikker og brugbare brodersting til at lappe hul, skjule pletter eller dekorere og upcycle sit tøj.
Den praktiske del starter med, at alle øver de samme sting og teknikker, hvorefter der afslutningsvis vil være lidt tid til at få hjælp og sparring til at gå i gang med evt. eget medbragte tøj, der har brug for lapning eller dekoration.