Skip to content

Velkommen til vores nye hjemmeside! Oplever du problemer, eller har du brug for hjælp, kan du træffe kontoret på tlf. 5852 8164. Vi sender snart forhåndstilmeldinger ud, og du kan allerede nu tilmelde dig mange af efterårets kurser, foredrag og oplevelser her på siden. Vi glæder os til at se dig igen!

Lær at lave dine egne cremer hos FOF

Cremer af biernes produkter

Cremer af biernes produkter

Lær at lave dine egne cremer og sæber, der passer til din hud, og som ikke indeholder fyldstoffer, unødvendige tilsætningsstoffer, kemikalier eller pesticider. Alle produkter er lavet med udgangspunkt i honningbiernes produkter og koldpressede planteolier.

På kurset får du et grundlæggende kendskab til, hvilke naturligt forekommende planter i naturen, du kan bruge til forskellige hudtyper, og hvilke planter der er effektive mod sår, kløe, uren hud, tør eller fedtet hud m.m. Vi laver cremer, der har til hensigt at give dig og din hud en dybere ro og følelsen af eksklusiv velvære. 

I alt laves der 5-7 forskellige cremer og sæber på kurset, og alle får prøver på de fremstillede produkter med hjem. Efter kurset fremsendes et kompendium med opskrifter og oversigter over de enkelte planters egenskaber.

Udgift til materialer 100 kr. afregnes med underviseren.