Skip to content
Undervisning i saxofon, blokfløjte, tværfløjte, klarinet og obo i FOF

Blæsere

Lær at spille saxofon, tværfløjte, blokfløjte, klarinet og obo – undervisning i blæsere på aftenskole

Drømmer du om at lære at spille på et blæseinstrument, så har vi et hold, der passer dig – uanset om du er begynder eller øvet. Hos FOF Syd- og Vestsjælland kan vores dygtige undervisere hjælpe dig i gang med at spille tværfløjte, blokfløjte, saxofon, obo eller klarinet. Har du allerede erfaring med et blæseinstrument, kan du forbedre dit spil og lære mere avancerede teknikker, afhængigt af dit niveau og dine forudsætninger. 

Saxofonundervisning på aftenskole

Drømmer du også om saxofonens sprøde toner? Hos FOF Syd- og Vestsjælland kan du gå til undervisning i saxofon med dygtige og kompetente undervisere, som vil lære dig at komme i gang med at spille saxofon eller blive endnu dygtigere. Har du aldrig spillet saxofon før, gennemgår vi de grundlæggende teknikker som korrekt vejrtrækning og blæseteknik, klang og nodelæsning, mens vi for de mere øvede vil fokusere mere på f.eks. intonation, rytmik og fortolkning. 

Lær at spille klarinet eller obo

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder undervisning i klarinet eller obo for såvel begyndere som øvede. Undervisningen i klarinet og obo tager udgangspunkt i dit niveau, behov og ønsker: er du begynder, fokuserer vi på det grundlæggende som fingersætning og blæseteknik, mens undervisning for øvede har større fokus på noder, tempo og mere avancerede teknikker.

Klarinetten er et meget alsidigt instrument, som egner sig både til jazz, klassisk musik, musical, rytmisk og folkemusik, og undervisningen tager derfor udgangspunkt i dine præferencer i forhold til musikgenre. Oboen har en meget smuk klang, og den er derfor et oplagt soloinstrument, især inden for klassisk musik. 

Undervisning i blokfløjte og tværfløjte

Drømmer du om at lære at spille et instrument? Så er blokfløjten et godt begynderinstrument. Vi tager udgangspunkt i hver enkelt elevs niveau og behov, og der arbejdes med de grundlæggende teknikker, fingersætning, vejrtrækning samt nodelære, såfremt du ønsker dette. Begyndere starter ud med at lære mere simple melodier, mens øvede kan lære at spille blokfløjte på et mere avanceret niveau.

Har du lyst til at lære at spille på det elegante instrument, tværfløjten, har du også mulighed for dette hos FOF Syd- og Vestsjælland. Vi tilbyder undervisning i tværfløjte for både begyndere og øvede. Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau, og der arbejdes bl.a. med grundlæggende teknikker, vejrtrækning og evt. nodelæsning. Tværfløjten er et spændende instrument med mange muligheder, så du har mulighed for at spille både rytmisk og klassisk musik.

Tilmelding til instrumentalundervisning

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder saxofonundervisning i Slagelse og undervisning i tværfløjte, klarinet, blokfløjte og obo i Slagelse, Skælskør og Næstved. Inden du tilmelder dig, skal du aftale tidspunkt med underviseren – se underviserens kontaktoplysninger under holdet. Det kan også være en god idé at tale om niveau og repertoire.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.

Filtrér