København har haft vokseværk de sidste to årtier, hvor gamle industriområder og dele af havnen ændres til nye og spændende boligområder.
Vi starter i den kommende Jernbaneby, som er under udvikling på DSBs tidligere rangerområde. Vi går en kort tur i området og hører om Den Gule By, ungdomsboligerne i CPH Village og besøger det nye madmarked, Banegården. Herefter fortsætter vi til Københavns gamle Frihavn og ser områdets gamle siloer, som nu er beboelse og kontor, den nye havnefront og bygninger som Lüders Konditag og Den Internationale Skole.
Vi nyder en klassisk dansk frokost i Hansens Gamle Familiehave på Frederiksberg og fortsætter til den nye Carlsbergby, hvor fabriksområdet nu huser både gamle bryggeribygninger og moderne højhuse. Her passerer vi Elefantporten og det gamle fyrtårn, mens vi udforsker bydelens nye byggeri.
På hjemturen lægger vi vejen igennem det nye Sydhavn, som var det første af de nye kvarterer langs havnen.
OBS: De nye boligområder er ikke indrettet til buskørsel, og en del af turen vil derfor foregå til fods, ca. 3-4 km. Turen er derfor ikke egnet for gangbesværede.
Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide
Afgang med bus:
08:00 Skælskør, Havnepladsen
08:20 Korsør, Caspar Brands Plads
08:45 Slagelse, Busterminalen
Hjemkomst ca. 17:00 (Slagelse)