Skip to content
Efterårstur til Møns Klint og Liselund Slot 2022 med FOF Syd- og Vestsjælland

Efterårstur til Møns Klint og Liselund Slot

Efterårstur til Møns Klint og Liselund Slot

Møn byder på en enestående natur med hvide kridtskrænter, grønne skove og små fiskerbyer langs det turkisgrønne hav. På denne tur skal vi udforske det østlige Møn, som er karakteriseret ved sit bakkede landskab og den imponerende Møns Klint.

Vi starter med et besøg på det lille Liselund Slot som adelsmanden Antoine de la Calmette byggede til sin elskede hustru, Lisa. På omvisningen hører vi om Calmette-familien, besøger Abeværelset og nyder slotsparkens romantiske havestil, små stier og udsmykning.

Herefter fortsætter vi til GeoCenter Møns Klint, hvor vi spiser frokost (ekskl. drikkevarer) på Café Møns Klint. Beliggende på kanten af klinten viser GeoCentret Danmarks vilde fortid og udvikling gennem de sidste 70 mio. år, og vi får en omvisning i udstillingen om klintens oprindelse, istidsgletsjere og skabelsen af det særlige landskab. Efter rundvisningen er der tid til at nyde Klinten på egen hånd – fra oven eller fra neden som man lyster.

Til sidst runder vi det lille fiskerleje Klintholm Havn og ser mindesmærket over Dr. Fenger og redningsaktionen af en gruppe kz-fanger på befrielsesdagen i 1945.

Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide

Afgang med bus:
07:15 Skælskør, Havnepladsen
07:35 Korsør, Caspar Brands Plads
08:00 Slagelse, Busterminalen
08:20 Sorø, Sorø Hallen
09:00 Næstved, Rådmandshaven
Hjemkomst ca. 19:00 (Skælskør)