Skip to content
Efterårstur til Vadehavet og Ribe med FOF Syd- og Vestsjælland 2022

Efterårstur til Ribe og Vadehavet

Efterårstur til Ribe og Vadehavet

Turen går til Sydvestjylland og vi starter med besøg i det nyanlagte Vadehavscenter i Danmarks største nationalpark. Vadehavet er på UNESCOs Verdensarvsliste, og vi hører fortællinger om folkene, som i århundrede har levet af og med Vadehavet.

Efter frokost kører vi mod Ribe og Hotel Dagmar til indtjekning, hvorefter vi besøger museet over fotografen Jacob A. Riis, ”Ribe-drengen” der udvandrede til USA og dokumenterede bunden af samfundet ved århundredskiftet 1900. Herefter skal vi på byvandring i Ribe og bl.a. høre om de kendte hekseprocesser og opleve den prægtige domkirke. Om aftenen nyder vi en 3-retters menu på Hotel Dagmar.

Næste dag sætter vi kursen mod den gamle kanonbunker Tirpitz, der blev bygget som en del af Hitlers store Altantvold, men i dag en del af Tirpitz-museet som også huser en fin ravudstilling og fortæller vestkystens historie. Vi fortsætter til Ho Kro, hvor vi nyder frokosten inden turen går til Varde med et besøg på Frello-museet. Kunstmaler og illustrator Otto Frello blev især kendt for sine finurlige værker, der ofte er meget detaljerige og sætter beskuerens fantasi i spil. Efter omvisning på museet, går turen østover til Sjælland sidst på eftermiddagen. 

Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide

Pris pr. person i dobbeltværelse 2.795 kr. Tillæg for enkeltværelse 250 kr. Turens pris omfatter transport, 1x overnatning med morgenmad, 1x tre-retters middag ekskl. drikkevarer, 2x frokost ekskl. drikkevarer og alle udflugter med guide i henh. til program.

Afgang med bus:
07:20 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
07:40 Sorø, Sorø Hallen
08:00 Slagelse, Busterminalen
08:25 Korsør, Caspar Brands Plads
Hjemkomst ca. 19:00 (Ringsted)

Foto: © Lars Roed