Skip to content
Oplev "West Side Story" i Operaen med FOF Syd- og Vestsjælland 2022

"West Side Story" i Operaen

Leonard Bernstein og Stephen Sondheims udødelige klassiker er et evigt symbol på, at kærligheden er størst. Den erfarne instruktør Thomas Bendixen sætter ”West Side Story” i scene, når Bernsteins elskede musical om Tony og Maria opføres i Operaen. Det Kongelige Teaters balletmester, Nikolaj Hübbe, koreograferer efter Jerome Robbins’ originale dansetrin.

Bernstein gendigtede Shakespeares tragedie ”Romeo og Julie” til historien om Tony og Marias umulige forelskelse i skyggen af New Yorks bandekrig. Temaerne vold og død som underholdning forargede publikum ved premieren, men kritikken blev overskygget af Bernsteins musik. Hans soundtrack var en musikalsk fusion af klassisk musik og den musik, man hørte på klubber og på gaden i New York, jazz og latinamerikanske rytmer.

Glæd dig til en pragtopsætning med mere end 30 medvirkende og Det Kongelige Kapel på Operaens Store Scene.

FOF har reserveret pladser i bedste kategori (A) til kl. 19:30, og inden forestillingen serveres en dejlig middag inkl. drikkevarer i Operaens restaurant. Billetter udleveres i bussen.

Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF

Afgang med bus:
15:00 Skælskør, Havnepladsen
15:20 Korsør, Caspar Brands Plads
15:45 Slagelse, Busterminalen
16:05 Sorø, Sorø Hallen
16:25 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst ca. 00:30 (Skælskør)

Information

  • Dato 02.12.2022-02.12.2022
  • Adresse

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 02.12.2022 15:00-00:30
Turleder

Ingrid Dyhr Toft

Ingrid er uddannet cand.ling.merc., fhv. lektor i fransk og fhv. FOF-forstander.

Som glad pensionist nyder Ingrid nu at tilrettelægge ture med kulturelt indhold for FOF, hvor hun også selv er med som turleder.