Skip to content

Funktionelle fødder - bind foden sammen med resten af kroppen

Føddernes funktionalitet og design er unikt for mennesket og har været igennem en stor og lang udvikling sammen med resten af kroppen.

Indhold

Med "Funktionelle fødder" har vi fokus på fodens relation til resten af kroppen via bindevævskæderne, nervesystemet og knoglernes bevægelser, når vi er i bevægelse.

Det at vi kan stå, gå, løbe og hoppe på bare to ben og fødder, stiller store krav til muskler og bindevæv i hele kroppen. De skal både være fleksible og stabile og kunne veksle derimellem i takt med at vi går, for at vi kan holde os oprejst.

Det er hjernen, der skal styre alle disse funktioner via nervesystemet, som blandt andet får mange vigtige input fra føddernes kontakt til underlaget, samt bevægelserne i fødderne og videre op igennem kroppen.

Det betyder at årsagen til smerter i fødderne, dårlig balance, problemer ved gang, løb og hop ikke altid kan findes i fødderne, men at vi måske skal kigge længere oppe i systemet.

På kurset lærere du mere om:

  • Føddernes udvikling, historik og evolution.
  • Forbindelsen til resten af kroppen via bindevævet.
  • Relationen til nervesystemet.
  • Knoglernes bevægelser i foden og i benet
  • Åbne og lukkede kæder ift. bevægelse og stabilitet.
  • Gang/bevægeanalyse.

Udbytte

Vi vil skabe en teoretisk forståelse for sammenhængene og gennem øvelser både med og uden redskaber arbejde med de enkelte områder, for at skabe mere funktionelle fødder med en bedre relation til resten af kroppen. Øvelserne vil være lige til at integrere i din undervisning både til individuel træning/terapi og på hold.

Om underviseren

Fysioterapeut, Lisbeth Bundgaard, Den Intelligente Krop.

Lisbeth er uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Holstebro i 2008 og har altid interesseret sig for krop og bevægelse. Hun er Master Instructor i Pilates Matwork og Reformer fra Balance Body.

Målgruppe

Målgruppen er primært fagpersoner - undervisere i bevægelse, behandlere, terapeuter mm.

Kurset henvender sig til alle der arbejder med bevægelse, rehabilitering og træning og gerne vil have en større forståelse for fødderne og deres relation til resten af kroppen og vores bevægelser.

Tid og sted

Fredag den 10. marts 2023.

Online kursus fra kl. 09.00-13.00.

Link til deltagelse sendes forud kurset

Pris og tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset i dette link