Skip to content

Træning under og efter graviditet

Træning under og efter graviditet

Vi inviterer alle FOF’s bevægelsesundervisere til to kurser (med samme indhold) i henholdsvis København og Århus. Kurset "Træning under og efter graviditet"
undervises af Elin Solheim, fysioterapeut, iværksætter, underviser og forfatter.
 
Du vil som bevægelsesunderviser hos FOF, givetvis på dine hold, både støde på gravide og kvinder, der har født. Hvordan hjælper du bedst dem til optimal træning og sørger for, at de ikke overbelastes? Uanset hvilken form for bevægelse du underviser i, kan det være givende at vide noget om hvilke øvelser, der kan hjælpe denne målgruppe. 
 
Indhold
Op til 45 % af kvinder oplever stress-inkontinens så meget som 7 år efter seneste fødsel. Vi ved fra studier desuden at isoleret knibefunktion og knibekraft ikke umiddelbart er overførbart til spontant funktion: altså at knibetræning i sig selv ikke medfører, at din bækkenbund spontant gør sit arbejde når du løber, hopper, løfter, griner eller hoster. 
Vi ved også at hos op til 40 % af kvinder der har været gravide sker den spontane heling af tilstanden delte mavemuskler (rectus diastase) ikke som forventet, og tilstanden er der stadig efter 6 og 12 måneder. Studier viser desuden, at en målrettet indsats der fremmer heling er nødvendig. 
 
Men hvad skal vi gøre for at træne delte mavemuskler og/eller bækkenbunden funktionelt, og hvordan kan det, at bære og bevæge sig selv bedre, hjælpe?
 
Dette er et praktisk kursus, hvor du får dybere kendskab til den betydning kropspositionering (som er mere end kropsholdning), samt bevægelsesmønstre, har for kroppens styrke og funktion både under og efter en graviditet. 
 
På kurset vil der være særligt fokus på den centrale kernes funktion, hvorfra gener fra bækken, lænd, bækkenbund eller mavemuskler ofte kommer.
 
Vi skal arbejde med:

  • hvordan vi bærer os selv i stående, siddende og liggende stilling
  • hvordan vores positionering har betydning for bevægelsesmønstre, og hvordan belastning fordeles, eks. ved løft, under gang, når baby skal bæres, ja selv i liggende stilling
  • hvordan bevægelsesmønstre er nøglen til at bevæge dig stærk, blandt andet ved at kigge på hvor du bevæger dig, og hvor du ikke bevæger dig; hvor du arbejder, og hvor du ikke arbejder, når en bevægelsesopgave skal løses.
  • potentialet til en stærk krop, der bevæges godt i alle hverdagsbevægelser

Om underviseren
”Elin Solheim er fysioterapeut, iværksætter, underviser og forfatter til bogen: ”Kvinde Bevæg Dig Stærk”, og arbejder i det daglige i sin klinik, som indehaver af SOLHEIMs  onlineforløb for kvinder, samt som underviser af fysioterapeuter. I sit arbejde ønsker hun at fremme en større balance, hvor kvinder kan træne mindre, men klogere, og bevæge sig bedre og mere. Og ikke mindst; at håndtere udbredte, men ofte oversete gener som kvinder alt for ofte får at vide, de skal leve med, bl.a. fra bækkenbund, bækkensmerter eller delte mavemuskler. 
Se mere om Elin Solheim her: 

Pris
Det koster 550 kr. at deltage på kurset for FOF’s bevægelsesundervisere. Prisen er inkl. frokost, kaffe og te.

Tid, sted og tilmelding
Vi afholder kurset i henholdsvis: 

København d. 17. august kl. 9:30 – 15:30 i FOF Københavns lokaler på Teglgårdsstræde 8 B, 2.sal, 1452 København K. Du kan tilmelde dig via dette link.

og 

Århus d. 10. okt. kl. 10:00 – 16:00 i FOF Århus’ fødselshus på Nørre Allé 70B, 8000 Aarhus C. Du kan tilmelde dig via dette link.

NB. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få pengene retur efter køb af billet. Køb af kurser, foredrag og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2 - nr. 12).

Afbud
Bliver du efter tilmelding forhindret i at deltage, bedes du skrive til Helle Dannemand og meddele dette på: info@fof.dk.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få pengene retur efter køb af billet. Køb af kurser, foredrag og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2 - nr. 12).

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@fof.dk eller tlf.: 30 36 64 36

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

FOF