Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.
Evigt brandvarmt emne … hver gang samtalen falder på madspild. For hvem peger pilen egentlig på når vi taler om madspild? Sker det største spild i supermarkedet, er det hjemme i vores egne køkkener og hvor bidrager du som underviser til madspild i din egen undervisning? Der er så rigeligt med myter og fakta om emnet. I FOF møder vi heldigvis mange madglade danskere og derfor tror vi det er godt at have en ambition om at hjælpe med at forstå og mindske madspildet hjemme i deres egne køkkener. På workshoppen får du den ultimative opskrift på, hvordan netop du kan formidle om en klogere, bedre og billigere hverdag.
Arbejder du med fødevarer, får du på workshoppen helt sikkert inspiration til, hvordan du kan være med til at mindske madspild. Du kan også deltage, hvis du blot ønsker at blive klogere på madspild. Måske til diskussioner i din undervisning?
Nøgleordene er baggrundsviden, indsigt om årsager og løsninger bag madspild samt praktiske og formidlingsorienterede kompetencer til at mindske madspild i din undervisning og hos dine deltagere.
Alle undervisere med interesse i at lære om madspild i deres undervisning kan deltage. Workshoppen er fortrinsvist udarbejdet til undervisere der arbejder med formidling og fødevarer i sammenhæng med undervisning. Om du har meget eller ingen fokus på madspild i din undervisning i dag er underordnet.
Sofie Skovrup er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med en kandidatgrad i Integrerede Fødevarestudier (Kbh. Uni.). Uddannelsesbaggrunden har hun suppleret med fødevareorienterede jobs og et speciale i madspild og fået stor viden om de problematikker som madspild skyldes, og med hvilke intelligente løsninger der findes og/eller mangler på området både praktisk såvel politisk.
Sofie er generelt enormt passioneret for den bæredygtige agenda indenfor fødevarer, herunder især madspildsagendaen. Foruden Sofies arbejde som selvstændig konsulent (blandt andet med foredrag og kurser indenfor madspild), tæller CV’et også en ansættelse som strategisk projektleder med ansvar for madspild hos Coop Danmark og nu som madspildsspecialist hos Whywaste.
Workshop 1,5 time
Online. Link til undervisning sendes i dagene før kursusdato.
Lørdag 15. april kl. 10:00-11:30
Deltagerpris
Tilbud: Early Bird-pris á kr. 200,00 til og med 23. marts, herefter er prisen kr. 250,00.
Øvrige deltagere uden for FOF-regi:
Tilbud: Early Bird-pris á Kr. 250,00 til og med 23. marts, herefter er prisen kr. 300,00.
Lørdag 9. september kl. 10:00-11:30
Deltagerpris
Tilbud: Early Bird-pris á kr. 200,00 til og med 17. august, herefter er prisen kr. 250,00.
Øvrige deltagere uden for FOF-regi:
Tilbud: Early Bird-pris á Kr. 250,00 til og med 17. august, herefter er prisen kr. 300,00.
Eksterne deltagere er velkomne på kurser arrangeret for undervisere i FOF, fx undervisere fra andre oplysningsforbund m fl. Del derfor gerne information om dette arrangement med dine ’kollegaer’ i faget.