Skip to content
Musikundervisning i FOF

Samskabelse – nye muligheder i musikundervisningen?

Samskabelse – nye muligheder i musikundervisningen?

Overordnet bruges samskabelse ofte som en betegnelse for nyskabende og ligeværdige samarbejder, hvor ingen har det endelige facit på forhånd. Det kan give deltagerne et stærkt medejerskab og fællesskab. 

Over i vores egen ’musikkens verden’ rummer samskabelse nogle helt særlige fordele og muligheder, som vi sammen kommer til at udforske på kurset.

Med udgangspunkt i en kort introduktion til Teori U (Otto Scharmer) afprøver vi i praksis samskabelse i musikken. Vi vil desuden reflektere sammen og diskutere, hvad samskabelse kan give til vores kursister og os selv som musikere og pædagoger. 
 
Udbytte:  

  • Redskaber til udvikling af din musikpædagogiske praksis
  • En øget bevidsthed om de mange spændende muligheder i samskabelse
  • En opdateret viden om de nye tendenser indenfor musikpædagogikken

Om underviseren

Astrid Elbek er uddannelsesansvarlig og underviser på Master i Musikpædagogisk Udvikling, Rytmisk Musikkonservatorium (i samarbejde med DKDM, VIA og KP).  Astrid er desuden forperson for Fonden Voxhall og for Music City Aarhus 2022.

Gennem mange år har Astrid været docent og udviklingsleder på Det Jyske Musikkonservatorium, og er pianist og komponist, i sin tid med Shit og Chanel og en række forskellige sammenhænge. 

Astrid har taget sin uddannelse i samskabelse hos bl. a. Steen Hildebrandt, Arawana Hayashi og Michael Stubberup.

Vil du vide mere om Astrid Elbek kan du læse:
https://dmf.dk/news/ny-uddannelse-paa-hoejeste-niveau-skal-udbrede-musikken-i-hele-landet og se evt. 

Eller se denne udsendelse om Astrids musikalske og musikpædagogiske rødder:
https://www.dr.dk/drtv/program/aarhus-rocks_160628

Tid og sted

Tirsdag 17. januar, kl. 10.00-16.00.
Frichsparken, Aarhus (adresse opdateres)

Pris og tilmelding

Kurset koster kr. 550,00 (inkl. undervisning. Forplejning med frugt, vand, kaffe/te). 

Du kan tilmelde dig kurset på dette link