Lær hvordan du opbygger og leverer professionel og engagerende undervisning, så du giver dine elever de bedste forudsætninger for læring og du samtidig oplever, at det er sjovt at undervise.
Kursusleder og underviser på dette kursus er Uddannelseshusets chefunderviser, pædagogisk ansvarlig og partner Anja Thybo.
Anja har designet kurser og undervist ledere, medarbejdere og unge studerende siden 2005. Hun ved hvad der virker i undervisningen, og hvordan du kan fange og fastholde og engagere dine deltagere, så de får lyst til at komme igen og igen på dine kurser.
Anja er certificeret Master Coach, forfatter af coachingbogen ’Spørg mig lige’ og så er hun passioneret læsehest og læringsekspert.
Fredag den 25. august 2023. Online kursus
Kl. 09.00-12.00. Link til online deltagelse sendes i dagene forud kurset.
FOF-undervisere:
Tilbud: Early Bird-pris á kr. 500,00 til og med 1. juni, herefter er prisen kr. 650,00.
Øvrige deltagere uden for FOF-regi:
Tilbud: Early Bird-pris á Kr. 1.000,00 til og med 1. juni, herefter er prisen kr. 1.300,00.
Du kan tilmelde dig på dette link.
’Jeg har fået både inspiration og struktur til at planlægge min undervisning. En masse gode råd og tips som jeg lige kan tjekke ind med, så jeg er sikker på, at jeg er kommet hele vejen rundt’.
’Jeg fik helt vildt meget med mig, som jeg brugte samme dag, hvor jeg havde første kursusgang. Her følte jeg mig meget bedre udrustet og forberedt på nervøse/usikre kursister, som jeg faktisk også mødte på holdet’.
’Jeg fik indsigt i de grundlæggende behov, som bør dækkes for at skabe et godt læringsmiljø. Ideer til planlægning af undervisningen samt et overblik over hvad der virker og hvorfor’.
Eksterne deltagere er velkomne på kurser arrangeret for undervisere i FOF, fx undervisere fra andre oplysningsforbund m fl. Del derfor gerne information om dette arrangement med dine ’kollegaer’ i faget.