Yogaen tager afsæt i Hatha yoga med åndedrættet, skønne stræk og opbygning af styrke.
Undervisningen tager afsæt i de klassiske yogastillinger.
Nogle øvelser er i små flows, hvor kroppen bevæger sig fra en øvelse til en anden, andre stillinger holdes i længere tid, og der vil hele vejen igennem være fokus på åndedrættets samspil med kroppens bevægelse. Du vil opleve at din krop bliver smidiggjort og styrket. Der vil være vægt på at føre dig grundigt ind i, gennem og ud af øvelser og stillinger med fokus på, at du tilgodeser din krops forudsætninger og behov. Jeg guider dig hele vejen, og du kan blot lade dig lede af min stemme.
Hver time afsluttes med en afspænding.
Medbring selv måtte, tæppe og pude