Skip to content

Her kan du få foredrag og kurser i 5 kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø. Hvis et kursus allerede er startet, kan du stadig nå at deltage. Ring til os på tlf. 7025 5050 (mandag-torsdag kl. 10-14)

Livet efter kræft, få glæden og gnisten tilbage!

Livet efter kræft, få glæden og gnisten tilbage!

Livet efter kræft handler om tiden efter kræftbehandlingen, som for de fleste heldigvis er for resten af livet. Hvorfor er det nogle gange så så svært at få glæden og gnisten tilbage?

Foredraget handler om tiden efter kræft, om den fase af et kræftforløb hvor behandlingen er slut, du er helbredt, og alligevel er du ikke rigtig glad, træt, og mangler overblik, energi og overskud. Når du afsluttes fra hospitalet og du er færdigbehandlet, kræftfri eller rask, så forventer du at opleve glæde, lettelse og taknemmelighed.

Hvorfor oplever mange samtidig at være triste, føle enorm ensomhed og et kæmpe ansvar som kan gøre at glæden, overskuddet og energien føles langt væk.
Mange fortæller, at det er som at ”mentalt at falde i dybt sort hul”. Du burde være mere glad. Du skulle mærke mere taknemmelighed. Du kunne bare tage dig sammen. Eller hvad?

Dette følelsesmæssige paradoks er vanskeligt for mange. Den mentale heling og angst for tilbagefald er overset. Der er ikke ressourcer til den del i sundhedsvæsenet. 

Med 15 års speciale erfaring indenfor kræftområdet har Gitte Haaning Matthiesen set dette ske alt for mange gange, og hun giver sit faglige bud på hvad der sker og kærlige råd til, hvordan du kan komme videre. Få Gittes viden og erfaring om, hvordan man kan leve livet med færre triste tanker og bekymringer, og dermed større glæde og overskud!
Se evt. mere her www.gittehaaningmatthiesen.dk 

Arrangeret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjørring Bibliotekerne.