Skip to content

Serviceinfo: Det er ikke muligt at tilmelde sig kurser og foredrag på hjemmesiden fra torsdag den 28. september kl. 17.00 og indtil mandag den 2. oktober kl. 05.00. Pga. system opdatering.

Mindfulness for alle!

Mindfulness for alle!

Pauline Voss Romme, Mindfulness instruktør og praktiserende fysioterapeut 

Få indblik i hvad mindfulness er, og hvad det kan gøre for dig i din hverdag, med dette foredrag af Pauline Voss Romme! 

Mindfulness handler om nærvær dvs. om vores medfødte evne til at være bevidst til stede. 

Pauline siger selv, at det kan være en livslang proces at praktisere mindfulness - og at mindfulness er mere end ”bare” nærvær. Det er nemlig et nærvær som gør os mere åbne, nysgerrige, og tålmodige overfor det vi oplever og hvordan vi reagerer på det. Dette nærvær åbner for en mere bevidst tilstedeværelse og kan skabe større ro og mere velovervejede handlinger. 

Forskning viser at denne form for nærvær har stor betydning for vores mentale- og følelsesmæssige balance. Nærværet øger vores trivsel og smitter blandt andet af på vores livsglæde, relationer og evne til at bevare overblikket i pressede situationer.

Det kan vi alle have brug for – både som unge og gamle, raske og syge eller med senfølger. Mindfulness kan både bruges som et forebyggelsesredskab til at øge trivsel og velvære, og som et meget effektiv stress håndteringsredskab når “skaden er sket”.

Mindfulness gør brug af forskellige teknikker der træner dette nærvær. Så kom med til foredraget - og hør og afprøv selv hvordan!

Arrangeret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Hjørring og Vendsyssel Kunstmuseum.