Skip to content
Det fuldendte LAND - Kristian Lilholt - FOF Vest

Det fuldendte LAND - Kristian Lilholt

Det fuldendte LAND - Kristian Lilholt

Kristian Lilholts musikalske hovedværk LAND er en vidunderlig koncertoplevelse!

Kom med på den smukkeste rejse gennem de skiftende danske årstider i en symbiose af musik, billedkunst og film. Det veloplagte 9 m/k band spiller de 13 LAND sange i sync med LAND filmene på storskærm – årets 12 måneder samt ‘Byens Rum’. 

Man bliver helt nyforelsket i Danmark ved en LAND-koncert. Fornemmelsen for fædrelandet skærpes. Længsler og minder vækkes til live! En følelse af samhørighed og taknemmelighed breder sig.!! 

Publikum guides trygt igennem hele showet med varme, charme og stort overblik af 'rejseleder' Kristian Lilholt.

Han medbringer sit yderst kompetente band, der foruden ham selv (piano, keyboards, guitar, vokal) består af søsteren Tine Lilholt (fløjte mm), Ida Friis Virenfeldt (vokal, guitar), Gabriella Fuglsig (cello), Rikke Johnsen (vokal), Frede Panduro (guitarer), Lasse Jørgensen (bas, slagtøj), Søren B Jacobsen (guitar, mandolin) og Rasmus Riis Sitarz (trommer).

Du kan læse meget mere om LAND-projektet her.