Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge forårssæson 2023 med spændende kurser, foredrag, ture og rejser. Derfor er vores hjemmeside lidt tom i øjeblikket. Se hele udbuddet for sæsonen, som vil være tilmeldingsklar inden juleferien.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få direkte besked
Foredraget "Hej kræft - velkommen" med Esben Dalgaard hos FOF Vest

Hej kræft - velkommen

Esben Dalgaard er skuespiller, ægtemand og familiefar, og så er han ramt af stadie 4 cancer i form af uhelbredelig modermærkekræft.
Fra en tryg og rolig opvækst i kernefamilien i Vejle har Esben rejst vejen fra anonymitet, til i den grad at være en offentlig person. Dette er sket via hans uddannelse som skuespiller, samt hans bidrag til både filmkunst og teater, men også via hans aktive valg om at dele ud af sig selv. Du kender ham fra Kastanjemanden på Nexflix og DR’s 1864 og har måske fulgt med i den fysiske transformation, som Esben har gennemgået på grund af kræftbehandlingen. Da meningsløsheden for alvor ramte Esben i sommeren 2021, besluttede han sig - sammen med familien - for at søge en mening i denne. Blandt andet ved at sætte fokus på den ”lillebror-sygdom” indenfor kræftverdenen, som modermærkekræft ofte opfattes som. Den beslutning var rigtig. For tilbagemeldingerne har været bekræftende og livsændrende. Forundringen har ofte været stor.

Med dette foredrag får du mulighed for at komme helt tæt på. Helt ind bag masken på et aktuelt offentligt menneske. Esben ønsker ingen barrierer mellem sig selv og sit publikum. Kun gennem det helt personlige, ærlige og åbne, kan vi lære noget af hinanden.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 27.02.2023 19:30-21:00 Hovedbiblioteket Esben Dalgaard

Esben Dalgaard