Skip to content
Julekoncert på Fanø med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard hos FOF Vest

Julekoncert på Fanø

Kaya og Ole hyggede om os under Corona-pandemien, og nu kan du nyde dem til årets julekoncert i Nordby Kirke på Fanø.

Det musikalske makkerpar har spillet og sunget sammen i over to årtier. Det kan både mærkes og høres. De har som duo indspillet flere albums og optrådt med et utal af koncerter for både børn og voksne, i et omfangsrigt repertoire, fra jazz, viser, salmer og fællessange. 

Med Kibsgaards enestående musikalitet og formåen på diverse instrumenter og Brüels bløde og smukke stemme, bringer duoen julemusikken og den gode stemning rundt i landet. Hvis man ønsker musikalsk feinschmeckeri og godt selskab, er en koncert med makkerparret altid et godt bud på en berigende oplevelse, krydret med fine fortællinger og en god portion humor, med plads til fællessang og fordybelse. De to giver deres bud på, hvilke sange man absolut må synge, når julen er over os. Adskillige sange bringer minder fra barndommen og forgange tider frem, så man slet ikke kan lade være at synge med fra første strofe.

“Når vi pakker bilen med instrumenter og kører afsted i de kolde mørke måneder, gennem et mørkt gråt landskab af marker, drejer ned ad små snoede veje, og pludselig er der lys. Et spillested eller en kirke på en bakke står og stråler og kalder os sammen i den mørke vintertid. Det fællesskab, vi oplever, når vi kommer rundt i landet, er unikt. Vi har brug for at samles og synge sammen. Der er ikke noget som musik, der skaber bånd. Vi har oplevet at folk, både ældre som yngre generationer har haft glæde af at kunne samles om de gode julesange.” 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 01.12.2022 19:30-20:45 Nordby Kirke Kaya Brüel Ole Kibsgaard

Kaya Brüel Ole Kibsgaard