Skip to content
Foredraget Livet set gennem kunsten hos FOF Vest med Peter Kær

Livet set gennem kunsten

Livet set gennem kunsten

Vi er på en udfordrende, berusende, lykkelig og bedrøvet rejse gennem livet mellem fødsel og en kortfattet gravsten. Får vi det hele med? Har vi for travlt, eller er vi for sløve? Det hjælper kunsten os med at begribe.

Kunst er langt fra et spørgsmål om, hvorvidt noget er kønt, skønt og dekorativt. Men hvad skal vi så med kunst? Hvad kan vi med kunst? Kunsten giver os muligheder for at reflektere over livet gennem en direkte tilgang til billeder og udtryk i det hele taget. Vi kan pejle og spejle med udgangspunkt i os selv. Både det navlebeskuende, men også som en lille maskindel i en bevægelse gennem tid og sted.

Vi bliver denne aften præsenteret for værker af blandt andre Michelangelo, Rembrandt, Manet, Frida Kahlo, Elmgreen & Dragset m.fl., og udenfor det lokale, hvor foredraget foregår, er vi også omgivet af kunst.

I prisen er inkluderet kaffe og kage fra Von Lügenhals, og skulle du have lyst til en middag før foredraget, så book direkte på www.vonlugenhals.dk.