Mænd og kvinders fysik er forskellig fra naturen.
Mænd har generelt en bedre kondition og et bedre iltoptag, hvorimod mænds bindevæv er mere stramt og stift i forhold til kvinders. Derfor oplever mange mænd gener som stivhed, smerter i ryg, nakke, skulderregion, og måske er der blevet langt ned til gulvet? Her er yogaen et fortrinligt virkemiddel, da vi arbejder med at løsne og strække vævet så leddene får bedre arbejdsforhold.
Yoga for mænd er også et godt modstykke til dig, der dyrker sport som løb, cykling, mm., hvor du vil opleve, at yogaen kan bedre din præstation i øvrige sportsgrene.
I Yin yogaen arbejdes med lange dybe stræk af muskler og bindevæv, som støtter kroppen til at slippe muskelspændinger, smerter og stivhed. Under de afsluttende rolige yin yoga stræk, vil du mærke, hvordan krop, åndedræt og tankerne falder til ro. Hver gang afrundes med liggende afspænding.
Det kræver ingen kendskab til yoga for at deltage, da forløbet tilrettelægges, så både nybegyndere, og dig der har prøvet det før, kan profitere af det.
Flere lag tøj er en fordel, så du kan regulere temperaturen undervejs.
Underviser:
Helene Rosenberg; fysioterapeut, mindfulness instruktør og certificeret Yin yoga lærer.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 24.09.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
2 | Tirsdag 01.10.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
3 | Tirsdag 08.10.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
4 | Tirsdag 22.10.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
5 | Tirsdag 29.10.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
6 | Tirsdag 05.11.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
7 | Tirsdag 12.11.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
8 | Tirsdag 19.11.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
9 | Tirsdag 26.11.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
10 | Tirsdag 03.12.2024 | 18:30-20:00 | Varde Sundhedscenter | Helene Rosenberg |
Se alle Se færre |
I min yogaundervisning anvender jeg naturligt min fysioterapeutiske baggrund og viden om kroppens opbygning og funktioner. I yogaen, som jeg formidler den, er der ingen forventning eller krav om, at alle skal se ens ud i stillingerne eller komme lige langt ud i strækkene. Vores kroppe kan anatomisk være meget forskellige, og derfor vil der også være variationer inden for de enkelte stillinger.
Gennem yogastillingerne og den øgede fokus på at mærke kroppen skabes en mulighed for, at der både falder ro på sindet, åndedrættet og kroppen. På den måde bliver yogaen også en mulighed for en mental pause i en travl hverdag, og for at give både krop og sind mulighed for at trykke på pauseknappen og restituere.
På holdene i ro og nærvær i naturen, bliver du præsenteret for forskellige konkrete metoder til at skabe små pauser i din hverdag, formålet er at du får overskud til at leve dit liv på en måde som føles rigtigt for dig.
Uddannelse: Fysioterapeut (1995), certificeret Yin yoga lærer (2019) Certificeret instruktør i mindfulness og mindful compassion (2018-21)