Skip to content

Kontoret har lukket fra og med uge 26 til og med uge 31. Vi er tilbage mandag den 9. august 2021. Du ønskes en rigtig dejlig sommer og på gensyn!

Miniostekursus hos FOF-Vest

Miniostekursus

Miniostekursus

På dette miniostekursus får du mulighed for at finde din indre mejerist frem.

Det er rent trylleri at se mælken forvandle sig fra flydende til skærefast form, et ældgammelt håndværk, som vi forsøger at efterligne på bedste vis.

Over 2 dage laver vi hytteost og fenjaost (en slags fetaost). Den første ost bliver klar på dag 1 og den anden ost bliver næsten spiseklar på dag 2. Modningen foregår hjemme.

Medbring: et håndklæde, et yoghurtbæger, et alm. syltetøjsglas med låg og evt strikketøj, snakketøj, andet tøj... da der er ventetid under processen.

Hvis du ønsker at lave dine oste af mælk med en lav fedtprocent, eller ikke kan tåle laktose, bedes du selv medbringe mælk til kurset.