Skip to content
Kinesisk for begyndere - FOF Vest

Kinesisk for begyndere

Kinesisk for begyndere

Niveau 1 - begyndere

Mandarin kinesisk er porten til et af de største markeder i verden. At kunne sproget åbner en helt ny verden fuld af muligheder. Hvis du ikke har lært kinesisk før, men ønsker at lære sproget på et elementært niveau, så har vi dette begynderkursus til dig.

Du får en indføring til det helt grundlæggende i det kinesiske sprog. Vi træner udtale ved hjælp af “pinyin” - det officielle transskriptionssystem, som benytter det latinske alfabet. Du lærer de mest basale gloser og grammatikregler ved at lave praktiske samtale- og lytteøvelser. Målet er, at ved kursets afslutning vil du kunne føre simple samtaler på enkelt kinesisk, f.eks. at udveksle hilsen, præsentere dig selv, spørge om pris, osv. 

Kurset har fokus på mundtlig kommunikation og der bruges “pinyin” i hele undervisningen, så det er ikke et krav at kunne skrifttegn for at følge med. Det er dog en klar fordel at lære de vigtigste kinesiske tegn at kende. I løbet af kurset introduceres forskellige metoder til at lære hurtigt og effektivt - og ikke mindst sjovt!

Vi arbejder med en praktisk og systematisk lærebogserie, HSK Standard Course, der giver dig et solid grundlag i moderne mandarin kinesisk. Bemærk, at lærebogen er på engelsk og der tales en blanding af dansk og engelsk i undervisningen.