Foredrag og Debatarrangementer

Brunch, Cava og musiksalon

Brunch og musiksalon, en skøn kombi, så bliver det ikke bedre…. 

Vi starter dagen med brunch & cava i restauranten på Sostrup Slot. Kl. 11 tager højskolelærer Helge Teglgård os med ind i Carl Nielsens verden med sange og symfonier. 

Carl Nielsen’s liv er nærmest eventyrligt: fra opvækst i en fattig husmandsfamilie til et ry som verdenskendt komponist. Han møder tidligt både spillemandsmusikken og de store klassiske værker, og spændet mellem den folkelige sang og de store symfonier er et bærende tema i Carl Nielsen’s liv.  
Hvordan forener man samtidig et krævende kreativt liv med familie og parforhold ? - det er det andet store tema! Vi hører brevvekslingerne mellem ægtefællerne og Carl Nielsen’s egne tanker om liv og musik. Vi synger sangene, både de velkendte og de mindre kendte, og vi lytter til udvalgte værker efter en indgående præsentation af det musikalske stof." 

Arrangementet foregår på Slottet, først i restaurant siden i Kongesalen. I prisen er inkluderet Brunch og cava. 

Oplys vedr. allergier ved tilmelding. Der kan forekomme merpris.