Foredrag og Debatarrangementer

Uri & Helle - Wild - Vores vilde verden

Kom og hør National Geographic fotografer og explorers Uri og Helle Løvevild Golman fortælle om deres vilde ekspeditioner til verdens sidste vilde steder, over 25 ekspeditioner, på alle 7 kontinenter på deres Project WILD - alt dette akkompagneret af deres smukke billeder.

De har sejlet med den danske flåde i Arktis, padlet på søer og floder verden over, vandret hundredvis af km i jungler og på tundra. Sovet i hængekøje og telt i verdens skove. Fotograferet i endeløse storme. De endte i en stammekrig i Papua New Guinea, mens de fotograferede verdens smukkeste fugle og slog en verdens rekord på Antarktis. De er blev smagt på af alverdens bidende insekter, haft malaria på Borneo, ventede uendelig timer i små skjul og overlevede et knivangreb i Gabon, som nær havde taget livet af Uri.

En af de største naturoplevelser var kystulven i Nordamerika, blot 2 cm fra vores kamera, at flyve over taigaen i Finland og bare eventyret at være i naturen og blive et med den.

I dag arbejder de i deres fond WILD Nature Foundation med naturbevarelse og lægger sidste hånd på deres store fotografiske bog WILD med deres billeder fra alle ekspeditionerne.

Helle & Uri Løvevild Golman er begge National Geographic forografer og explorers, Canon ambassadører og medlem af Eventyrernes Klub.

Foredraget tilbydes i samarbejde med Syddjurs Bibliotek og Photo Care Grenaa, som også sælger billetter. 

Billetter sælges fra mandag 1. juni kl. 9.00.