Foredrag og Debatarrangementer

Pjerrot - Livet set med hvid vinkel

Livet set med hvid-vinkel - med Kurt Flemming, Bakkens Pjerrot gennem 23 år.

Foredraget tager udgangspunkt i hans eget liv, Kurt Flemming fortæller om en fantastisk barndom. Om en meget svær skoletid. Om at træffe nogle svære valg. Om en lang idrætskarriere på højt niveau. Om drømmen om at blive artist, på trods af et lille talent, men en stor vilje. Om at bevare det positive, selv når døden kommer meget tæt på.

Om at lave 900 – 1000 forestillinger hvert år og alligevel glæde sig til den næste.  

Ud over jobbet som Bakkens Pjerrot skriver Kurt Flemming også teaterstykker, skriver revynumre, er mimer, skuespiller, instruktør og spiller også dukketeater. Han underviser også unge talenter, producere forestillinger til andre artister, underviser i mime og sceneoptræden.

Han er også ved at skrive en bog om livet som artist og en novellesamling.

Desuden holder han mange foredrag med så forskellige emner som, børneopdragelse, døden, Caminoen, arbejdsglæde og livet som artist.

Hans mål med foredragene er, at tilhørerne kan omsætte nogle af hans valg i livet til noget de selv kan bruge i deres eget liv.

Foredraget tilbydes i samarbejde med Ældre Sagen, Ebeltoft som også sælger billetter - men først fra 01.06.20

Start din foredragsaften med en dejlig spisning i Café Lundberg. Forudbestilling nødvendig på www.lundbergspisehus.dk

Parkering ved Fregatten Jylland.