Personlig Udvikling

Stress af i naturen

Det at være i naturen bliver mere og mere anerkendt som behandling mod træthed, stress og udbrændthed.

På dette kursus får du mulighed for at lære at bruge naturen som et helende rum.

Vi mødes hos underviseren på Stokkebro 42, Gjerrild, 8500 Grenå. Herfra går vi ud i naturen, hvor du vil blive introduceret til forskellige øvelser, du nemt selv kan bruge efterfølgende. Bl.a. øvelser i åndedræt, sanseøvelser, kropsscanning, kontemplation.

Der er ikke tale om personlig terapi eller healing, men om at bruge naturen til at øge din egen bevidsthed om krop og sind.

Du skal kunne gå mindst 2 km. Forløbet sluttes af med en længere lørdag.

Medbring: Godt tøj og fodtøj, liggeunderlag og vandflaske. Kom helst 5 min før. Parkering ved egnsarkivet overfor. Der er ingen mødegang i uge 42.