FOF OPLEVELSER - MED MENING OG FÆLLESSKAB
FOF har siden 2004 tilbudt rigtig mange spændende og unikke rejser rundt om i store dele af Verden. MEN dette er nu – for en tid – lagt på hylden.
Rigtig mange danskere har holdt sommerferie i Danmark i 2020, og mange har fået øjnene op for vores dejlige land og de mange skønne områder og oplevelser, vi har at byde på.
Danmark har nemlig alt det, vi elsker; smuk natur, spændende kultur, fantastiske attraktioner, unikke oplevelser, passionerede fødevareproducenter, og sidst men ikke mindst masser af muligheder for hygge og afslapning. Danmark har det hele - det svære bliver at vælge.
FOF hjælper dig lidt på vej, idet vi tilbyder 4 meget forskellige oplevelser rundt om i vores dejlige land.
- Historie, natur og oplevelser er i højsæde på turen til Tirpitz og Vadehavscentret.
- Afslapning, hygge og personlig velvære på Strandgaarden med Majbritt Thomsens yoga.
- Fællesskab, natur og historie med højskole på solskins-øen Anholt.
- Kulinariske livsnyderdage på Sy’Fyn med Torben Folkmann.
Nå ja også en 3-dages opera- og koncerttur til Hamborg – Danmarks anden kulturhovedstad – er på programmet.
Vi håber at friste dig. Du finder detaljerede programmer på hjemmesiden, men bemærk venligst at der er begrænsede pladser, så hurtig tilmelding tilrådes.
Finder du ikke hvad du søgte ved FOF Djursland, så anbefaler vi dig at besøge FOFs fællesportal, hvor du kan finde andre gode rejsetilbud fra alle landets FOF-afdelinger. Se mere på www.fof.dk/oplevelser.
Vi glæder os til at tage dig med på unikke oplevelser rundt i DANMARK DEJLIGST.
Læs interview med rejsedeltager: Bjarne Due Jensen
Læs interview med en tidligere rejsedeltager: Annelise W. Jensen