Corona - information til kursister

Kære Kursister

Nedenfor forsøger vi at holde jer orienteret i forhold til vores hold og foredrag i denne corona-tid. Vi beklager meget de gener det giver. Vi gør alt for at løse udfordringerne til alles bedste.  

24.03.20 - Udsættelse fortsætter

FOF Horsens-Hedensted-Vejle-Billund følger Statsministerens anvisninger og forlænger lukkeperioden til og med den 13. april. Det betyder at al undervisning, alle kurser og alle foredrag aflyses indtil og med 13. april.
Der vil i denne periode ikke være mulighed for personlig henvendelse i administrationen, men vi opfordrer til, at du holder dig opdateret her på hjemmesiden eller her på vores Facebook side. Alternativt er du velkommen til at sende os en mail på hhv@fof.dk eller ringe til os mandag-torsdag mellem kl. 10:00-15:00 på tlf. 76258988. Vi gør opmærksom på, at vi stadig afventer retningslinjer fra myndighederne omkring det videre forløb. Vi håber derfor på jeres tålmodighed og forståelse for situationen.

Der kan være enkelte hold som fortsætter via online-undervisning. 

Pas godt på hinanden - sammen, hver for sig 💚

12.03.20...... Foredrag 

Alle de berørte foredrag forsøges flyttet til efteråret eller aflyses. Der sendes mail og sms til alle de berørte deltagere.  

12.03.20 / 13.03.20 - brev sendt til alle berørte kursister samt sms med henvisning til mail:

AL UNDERVISNING ER AFLYST
Vi er havnet i en force majeure situation. FOF lever af at bringe mennesker sammen, og sikkerheden for vores kursister og undervisere er en topprioritet for os. Danmark befinder sig lige nu i en kritisk situation, hvor alle virksomheder, offentlige institutioner og borgere opfordres til at udvise samfundssind ved at undgå unødig kontakt mellem mennesker, for ikke at bidrage til øget smitterisiko af coronavirus. Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden.

Derfor aflyser FOF alle planlagte aktiviteter med afholdelse fra NU og til og med søndag den 29. marts, jævnfør myndighedernes seneste tiltag mod COVID-19. Kommunerne kan have taget andre beslutninger, som vi selvfølgelig efterlever. Du skal derfor ikke møde op til undervisning eller foredrag hos FOF i denne periode.

Læs mere om COVID-19 og de seneste oplysninger fra myndighederne her: coronasmitte.dk

Du vil høre nærmere, hvis vi får mulighed for at tilbyde dig erstatningsgange. Hold dig orienteret via hjemmesiden og facebook. Pas godt på dig selv og hinanden.