NYE nyheder

Event "Bevæg dig glad med stilarter fra hele verden"

"Bevæg dig glad" Event 

Bevæg dig glad til toner fra mange forskellige genre. Kridt "danse-kondi-skoene" og kom og dans med vores dygtige undervisere, som vil tage dig med ud i forskellige stilarter fra hele verden. Der vil være små pauser undervejs, så du kan holde danse-gejsten hele dagen.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, blot lysten til at bevæge sig til musikken.

Dagens program:

Kl. 10.00 - 10.45: Nia Bevægelse v/ Tara

Kl. 11.00 - 11.45: DanceFit v/Romy

Kl. 12.00 - 12.45: Groove v/Natascha

kl. 13.00 - 13.45: Dans dig glad v/Flavia 

​Husk vand og lidt at spise og gode træningssko, som ikke står alt for godt fast på gulvet. 

Beskrivelse af timerne:  

 1. Nia Bevægelse - beskrivelse: 

Nia er en fantastisk træningsform - en lækker blanding af yoga, dans og kampsport. Undervisningen foregår på engelsk og udføres i bare fødder!

2. DanceFit - beskrivelse:

Der er garanteret feststemning med rytmer fra dansene merengue, salsa,reggaeton, cumbia, mavedans, flamenco og lidt rock’n’roll. Koreografien, rækkefølgen af dansebevægelserne er mere enkle, og der er korte pauser mellem hver sang. Fokus er på at skåne f.eks. knæ og hofter, men tempoet vil være tilpasset, så der kommer sved på panden, samtidig med, at det er sjovt.

3. Groove - beskrivelse: 

GROOVE handler om at mærke musikken, og lade kroppen udfolde sig på den måde, der føles rigtig for dig. Du behøver ikke have erfaring med dans - der er ingen svær koreografi, blot få simple trin til hvert nummer, som vi hver især følger, og gør til vores egne. GROOVE kan ikke gøres forkert 

4. Dans dig glad - beskrivlse: 

Timen er en "fest" og er for alle, uanset om du er god til at danse eller ej. Meningen er at kombinere godt humør med dans og latinsk musik med virkelig god træning for både for fedtforbrænding, kondition og styrke. 

Vi danser i en festlig atmosfære med lette små koreografier.