Foredrag og debat

Bonderøven

Bonderøven

Med sit levende og troværdige foredrag giver Frank Erichsen deltagerne tips til et liv med selvforsynende landbrug og underholder samtidig med historier fra de mange sæsoner som hovedpersonen i det succesfulde DR-program “Bonderøven”.

Den gamle gård, Kastaniegården på Djurs, danner rammen om den populære tv-serie, hvor man følger Bonderøvens daglige liv året rundt. Dyrene skal passes og slagtes, der skal bygges og repareres, og det hele skal helst ske med håndkraft, så der er bestemt nok at se, ikke mindst fordi Frank samtidig også har både kæreste og børn. Franks drøm er at drive et selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv. Med en opvækst i Agerskov i Sønderjylland og et jordlod, som han som 10-årig selv kunne dyrke, har interessen for selvforsyning og landbrug faktisk altid været en del af ham. 

Programmet “Bonderøven”, som startede på DR2, var en af kanalens største succeser nogensinde. Succesen blev ikke mindre, da programmet rykkede over på DR1, hvor det igen opnåede rekordhøje seertal. Danskerne elskede det, og dvd-udgaven af “Bonderøven” blev da også den tredje mest solgte tv-serie i 2011. Foruden “Bonderøven” medvirkede Frank Erichsen også i programmet “Sådan er fædre” på DR2 og “Ugen med Clement”, ligesom han i 2011 var medvirkende i Søren Ryges tv-program “Søren Ryge præsenterer”.

Frank Erichsen udgav i 2011 bogen “Det enkle liv – skridt på vejen mod selvforsyning”, der senere i 2013 blev fulgt op af bogen “Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning”. I begge bøger giver Bonderøven bud på, hvordan man nærmer sig det enkle liv, hvordan man opnår et godt liv gennem selvforsyning, og ikke mindst hvordan man kombinerer det daglige arbejde med familielivet.

Med Frank Erichsen får du en inspirerende aften med autenticitet, der sætter hverdagen i perspektiv.

FOF tilbyder også kurser og workshops indenfor grøn omstilling og landbrug, læs mere:

 

Husk at benytte dig af "early bird" prisen

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Pris
204700
tor 27-02-20 19:00
Vejle
Frank Erichsen
Kr. 240