Teater, musicals & koncerter

Firmafesten v/ Mikkel Schrøder

Firmafesten Mikkel Schrøder | FOF Københavns Omegn

FIRMAFESTEN - ET MUSIKALSK COMEDY SHOW

Mikkel Schrøders nye musikalske comedy show ”FIRMAFESTEN”, er efterfølgeren til hans seneste show ”Klassebilledet”, som i 2018 begejstrede både publikum og anmeldere.

Under overskriften ”Et smugkig i dine kollegers dybeste og pinligste hemmeligheder”, tager Mikkel Schrøder os med til en firmafest, der mildest talt stikker af! I one man/two band comedyshowet skal Mikkel optræde til en firmafest, og bliver inviteret med til teambuilding inden aftenens fest. Firmaets ansatte skal lære hinanden bedre at kende, og det bliver årets begivenhed - forventningerne er tårnhøje.

Men i løbet af aftenen står én ting (udover at det nok ikke var så god en idé med fri bar) lysende klart: Alle har en skyggeside, og alle holder på en hemmelighed, som ingen andre kender til...! Mikkel havner i den ene uventede og akavede situation efter den anden, når medarbejderne én efter én langsomt åbner op for posen med deres dybeste og saftigste hemmeligheder.

”FIRMAFESTEN” er en stærkt underholdende karikaturtegning af alle dem vi tror, vi kender fra vores hverdag og arbejdsplads. I Mikkel Schrøders kærlige, rammende og morsomme parodier, møder vi firmaets ansatte på storskærm, når han taler, fortæller og synger om dem. Kom med til årets firmafest - du kan godt finde danseskoene frem og forberede dig på at få trænet lattermusklerne.

Sted: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Pladser: Nummererede siddepladser. Der udsendes billeter med sædenummer på mail ca. 1 uge før arrangementet. 

Baren åbner kl. 19.00 - Dørene til salen åbner 19.45