Teater, musicals & koncerter

Ann-Mette Elten

Ann-Mette Elten | FOF Københavns Omegn

Sammen med På Slaget 12 bragede hun i 1987 igennem med ”Hjem tilÅrhus”, der i dag for længst er blevet til en evergreen. Senere kom sangesom "Ude på det blå ocean", "Ta’ kæresten i hånden" og "Jeg elsker dig som vinden blæser” samt de 4 succesfulde Let’s Dance albums.

Ann‐Mette debuterede som solist i 1999 med albummet "Refrain”, derindeholdt klassikere fra gamle dage som f.eks. ”Hele ugen alene” og ”Takfor alle kyssene” og trods adskillige advarsler om, at det aldrig ville kunnelykkes at genfortolke gamle Giro 413 klassikere, solgte hun over 80.000 eksemplarer af albummet.I november 2012 tog Ann‐Mette et højst uventet skridt og udgavalbummet ”Adagio ‐ 12 klassiske sange” med et udvalg af nogle af de heltstore og populære sange fra det klassiske repertoire som f.eks. Puccinis O Mio Babbino Caro og Nessun Dorma. Albummet blev indspillet i Rudolfinum‐koncertsalen i Prag og udløste en guldplade for over 13.000 solgte eksemplarer - hvilket i Danmark anses for at være et meget stort antal for et rent klassisk album.

Ann‐Mette har i alt udgivet 6 solo‐albums og kunne i 2011 fejre 25 års jubilæum med På Slaget 12. Hun har som solist og sammen med På Slaget 12 solgt mere end 1 million albums.

Programmet ved koncerten i  Skovlunde, vil indeholde en bred vifte af musik fra Ann-Mettes karriere. Med sig til koncerten har hun guitaristen Niels Kirkegaard og pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
10086
tor 08-04-21 19:00
Skovlunde Kirke
2 lekt.
Kr. 225