Teater, musicals & koncerter

SOMETHING

Something Beatles | FOF Københavns Omegn

De bedste Beatles sange

The Beatrio og Per Wium har i årevis underholdt et stort publikum med en lang række Beatles-sange. Samarbejdet fortsætter under navnet Something, som også er en af de sange, der altid er på sætlisten. Igennem 2 x 45 fængslende minutter beriges og røres publikum.I aftenens 1. del skæres ind til benet af sangene i al deres enkle grundsubstans med fokus på akustiske instrumenter, vokaler, melodier, tekster og kompositioner. Man fornemmer sangenes kraft og genialitet, når de fremføres akustisk. Dette er klassisk, udødelig musik. 

I 2. afdeling sættes der strøm til de autentiske gamle instrumenter, og vi får det originale lydbillede, som vi kender fra pladerne. “Something" tillader sig i beskedent omfang at tviste og fortolke numrene, så især de store studieproduktioner fra fx albummerne Abbey Road og Sgt. Pepper står skarpt tilpasset et 4-mands orkester. 

Spilleglæde og overskud er præget i fremførslen fra dette band, som når helt ud over scenekanten og lige ind i hjerterne på publikum.

Holdnummer: 10098
Periode: 17-06-21 til 17-06-21
Torsdag 19:00 - 21:00
1 gange
Underviser:
Sted: Taastrup Kulturcenter
Pris: kr. 175