Børn og unge

Animationsfilm stop-motion for børn 8-12 år - vinterferie workshop

Animationsfilm

Få en sjov dag i vinterferien og lav din egen animationsfilm! Slip kreativiteten løs, når vi på denne workshop sammen skaber vores eget filmunivers, med den simpleste og pædagogiske animationsteknik stop-motion.

Vi arbejder med den kreative proces; tegner, klippeklistrer og skaber kulisser og figurer som gennem stop-motion bliver bragt til live. Desuden kommer historiefortælling, billedkomposition og filmiske virkemidler i spil i produktionen af en animationsfilm. Filmene animeres på Ipads gennem den gratis app »Stopmotion Studio«.

Medbring

Det er en fordel hvis I selv kan medbringe Ipads, men er ikke et krav. Medbring også drikkedunk og lidt at spise.

Værd at vide

Materialer er inkluderet i prisen.

Foto: CPH PIX / fotograf: Yann Houlberg Andersen.