Coronavirus

Vi har åbent igen – HER ER ALT, DU SKAL VIDE

Velkommen tilbage  i trygge rammer hos FOF Køge Bugt.

Vi har åbent igen, og vi glæder os til at byde dig velkommen tilbage. Din sikkerhed er meget vigtig for os, og det skal være trygt for dig at gå på aftenskole. Derfor har vi indført en række ekstra tiltag for at forhindre smitte af coronavirus.
Disse tiltag er i første omgang gældende til og med den 31. juli for aktiviteter i vores egne lokaler og justeres løbende i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. 

Er det sikkert for dig at gå på aftenskole?
Ja – smittetrykket er heldigvis faldende, og derfor har myndighederne vurderet, at det er sikkert at afholde aftenskoleundervisning igen. Vi sørger for, at de til enhver tid gældende retningslinjer overholdes – det gælder også forsamlingsforbuddet i undervisningslokalerne og på vores udendørs rundvisninger og ture.

Afstand
Vi tilstræber at sikre 1 meters afstand mellem hver person ved at have færre deltagere end normalt på vores hold. Derudover sørger for synlig information om retningslinjerne for bl.a. afstand og god håndhygiejne, så alle husker at tage de rette hensyn.

God hygiejne
Vi har opsat håndspritdispensers ved indgangene til vores undervisningssteder, så du kan spritte dine hænder, når du ankommer. Der vil være håndsprit tilgængeligt i hvert undervisningslokale, så du kan spritte dine hænder ofte i løbet af undervisningen. Medbring eventuelt også selv håndsprit.
I vores bevægelsessale er der servietter og desinfektionsspray til desinfektion af overflader og udstyr, så du kan spritte remedierne af før og efter brug. 

Minimal kontakt
Vi bestræber os på at minimere kontakten i vores lokaler. Medbring dit eget udstyr, når du kan – fx yogamåtte, pensler osv. Og mød gerne op omklædt til undervisningen.
Tak fordi du viser hensyn
Når du deltager i vores aktiviteter, opfordrer vi dig til at passe på dig selv og andre ved at tage hensyn og udvise fornuftig adfærd:
Hold 1 meters afstand.
Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit.
Host eller nys altid i ærmet.
Undgå fysisk kontakt som håndtryk og kram.
Bed andre om at tage hensyn til dig.

Vi beder dig også om at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og blive hjemme indtil 48 timer efter du har oplevet symptomer som feber, hoste, vejrtrækningsbesvær, muskelsmerter, hovedpine og ondt i halsen. Hvis en person i dit hjem er konstateret smittet med COVID-19, beder vi dig også om at blive hjemme indtil 48 timer efter personen har haft symptomer.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 56655322.

Læs mere om COVID-19 og de seneste oplysninger fra myndighederne her: coronasmitte.dk