Foredrag og kulturelle oplevelser

Forstå dine chakraer og følelser

Ole Larsen

Vil du styrke og forstå dit personlige energisystem? Kroppens 7 chakraer er energicentre, der styrer dine organer og følelser. Du fungerer optimalt fysisk og psykisk, når chakraerne er i balance. Det giver mod, håb, drivkraft, medfølelse, kommunikation, intuition og kærlighed. Vil du have disse følelser i overflod?  
Du lærer at teste dine chakraer kinesiologisk og stimulere dem med farver, berøring og lyd samt med sten og krystaller. Mange med smerter eller stress kan mærke forandring med det samme. Efterfølgende oplever mange at få balance i deres følelser ved at bruge positive hjerne-affirmationer.
De anviste teknikker bliver demonstreret, og du får en logisk forklaring på, hvordan chakraerne virker. 
Kurset henvender sig til dig, der vil optimere energi og positive følelser samt sundhedspersonale og behandlere, der vil beskytte sig og forstå, hvorfor nogle mennesker tager energi og andre udsender positiv energi.