Foredrag

FOF Frederikssund - Foredrag i Elværket

FOF i Frederikssund tilbyder igen i år flere interessante foredrag i Elværket. Du får billet/adgang ved at tilmelde dig hos FOF Frederikssund.



Bag om Operation X - Version 2.0

I det nye foredrag Bag om Operation X – Version 2.0 giver Morten Spiegelhauer publikum de nye historier bag det anmelderroste, prisbelønnede og ikke mindst debatskabende Tv-program Operation X – fra de mange overvejelser og anstrengelser til resultaterne og ikke mindst konsekvenserne.
Foredraget kommer også omkring programmets seneste afsløringer – ikke mindst sagen om udbytteskat. Programmet Jagten på vores milliarder afslørede nye bagmænd og et højt overraskende og tophemmeligt forlig mellem Skat og de udenlandske forretningsfolk, der har suget milliarder ud af den danske statskasse.
Som frontfigur på TV2-programmet har Morten Spiegelhauer gennem mere end 12 år gennemført flere hundrede konfrontationer med alt fra hundehandlere og hårde kriminelle til direktører og ministre. Hver gang har han måttet mobilisere sit personlige mod, og det har ikke været uden personlige konsekvenser. For Morten Spiegelhauer har ofte været nødt til at overskride sine egne personlige grænser i forbindelse med arbejdet på Operation X, hvor det desværre også gået ud over privatlivet. Han har skullet forholde sig til dødstrusler og har i en periode måttet gå under jorden med familien. Men det har ikke afholdt ham fra at fortsætte som vært på det afslørende Tv-program

Tirsdag 29-09-20 kl.: 19.00


 
Sådan har Corona ændret dansk politik – og det betyder det for dig!

11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned. Vi blev kastet ud i den største økonomiske og sundhedsmæssige krise siden Anden Verdenskrig. Med et blev dansk politik vendt på hovedet. Men hvad der sker der nu? I et skarpt og præcist foredrag tager Noa Redington dig ind bag de vigtigste beslutninger under Corona-krisen. Hvad kan vi lære af tidligere kriser? Hvordan står de politiske brikker på den nye spilleplade? Sidst men ikke mindst: Hvad betyder den ændrede virkelighed for dig!

Tirsdag 27-10-20 kl.: 19.00


 
Bag om badehotellet med Jens Jacob Tychsen

Jens Jacob Tychsen, også kendt som Edward Weyse, tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm. I dette eksklusive musikalske foredrag, viser Jens Jacob fotos, film og fraklip. Det bliver sjovt, musikalsk og ikke mindst superunderholdende, når Jens Jacob fortæller om sangene, om samarbejdet med de andre skuespillere, og om hvordan sådan en serie egentlig bliver til.
Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live. På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér vil du desuden høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere. Til slut er der mulighed for spørgsmål, samt at deltage i "Den Store Badehotels Quiz".

Tirsdag 19-11-20 kl.: 19.00


Hvordan tilmelder jeg mig et foredrag?
Du tilmelder dig her (klik her).