Foredrag og debat

Tranquebar, det danske handelseventyr - Camilla Kornerup

Tranquebar, det danske handelseventyr i Indien

2018 - 2020 er Tranquebar år. Vi fejrer, at det er 400 år siden Christian d. IV sendte den flåde afsted, som grundlagde en handelsstation i den lille by Tranquebar i Sydindien. Handelsstationen eksisterede i 225 år.

Christian d. IV var en visionær og ambitiøs mand. Han ville have del i den eftertragtede handel med Østens krydderier. Både hollænderne og portugiserne tjente allerede godt på handelen og i 1618 sendte Christian d. IV fem skibe ledet af den kun 23-årige admiral Ove Gjedde ud på en længere rejse til Østen.

Kongen gav admiral Gjedde til opgave at grundlægge en handelsstation, som skulle danne centrum for krydderihandelen. Efter et forgæves forsøg i Sri Lanka lykkedes det Gjedde at få en handelsaftale i stand i Indien med Fyrsten af Thanjavur på Coromandelkysten. Fyrsten gav Gjedde lov til at etablere delegationens få overlevne i den lille forblæste by Tranquebar. Her lod Gjedde og hans mænd fæstningen Dansborg opføre så handelen kunne begynde.

Under foredraget rejser vi i ord og billeder til Tranquebar. Jeg fortæller om handelen med krydderier og om det kulturmøde der opstod mellem danskere og indere på baggrund af Ove Gjeddes rejse og årene der fulgte. Vi skal også høre om dagligdagen i den lille by i dag, hvor geder og køer dovent trasker rundt i de stille gader under en brændende sol, mens Nationalmuseet, Foreningen Trankebar og indiske arkæologer arbejder med bevaring af bygninger og bystruktur.
 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
950055
tor 08-04-21 19:00
Lemvig
1 gange
Kr. 125