Foredrag og debat

"Hjælp - spillet ta'r mit barn" - Jan Kjær

Hjælp! Spillet ta’r mit barn 

Et inspirerende foredrag med bestsellerforfatter Jan Kjær om at hjælpe forældre med at skabe gode computerspilvaner i hjemmet

Har dit barn svært ved at slukke for computerspillet?
Er spillet blevet årsag til konflikter i hjemmet?
Vælger dit barn spiltid frem for familietid?

I mange danske hjem er computerspil blevet centrum for konflikter. Og for mange forældre kan spillene være svære at tackle. Diagnosen ’gaming disorder’ er blevet anerkendt af WHO. Center for Ludomani advarer om gamblingaspekter i børnespil. Og forskere sammenligner afhængigheden af spil med afhængighed af hårde stoffer. Det lyder skræmmende, men hvor bekymret bør du som forælder reelt være? I foredraget Hjælp! Spillet ta’r mit barn stiller bestsellerforfatter, foredragsholder og forælder Jan Kjær skarpt på spillenes fastholdelsesmekanismer. Han samler retningslinjer, som kan hjælpe forældre med at håndtere spilkonflikter, og giver gode, konkrete råd om, hvordan du skaber gode computerspilvaner i hjemmet. Jan Kjær er forfatter til bogen med samme titel som foredraget, der udkommer den 9. juni 2020.
Holdnummer: 940059
Periode: 07-09-20 til 07-09-20
Mandag 19:00 - 21:00
1 gange
Underviser:
Sted: Folkets Hus
Pris: kr. 150