Information vedrørende coronavirus

Alle aktiviteter er aflyst/udsat på ubestemt tid

På baggrund af myndighedernes seneste anbefalinger, aflyser FOF Odense-Frederica-MIddelfart nu alle aktiviteter på ubestemt tid. Statsministerens seneste udmelding om en delvis genåbning af samfundet efter påske vil med al sandsynlighed ikke have den store effekt på vores aktiviteter, og vi forventer derfor fortsat at aflyse arrangementer efterfølgende.

Hvis du har købt et weekendkursus, ugekursus eller en enkeltstående aktivitet, som skulle have været afholdt i lukkeperioden, arbejder vi på alternative datoer, så kurset kan blive afviklet inden sommerferien. Du vil blive kontaktet direkte omkring dette. Kan du ikke den nye dato, får du tilbagebetalt dine penge hurtigst muligt.

For dig, der er tilmeldt et sæsonkursus eller længevarende forløb, og som mister mødegange i lukkeperiode, så arbejder vi lige nu på højtryk på at finde ud af, hvordan vi kan kompensere vores kursister – alt efter lukkeperiodens endelige varighed. Den endelige afklaring omkring dette vil formodentlig først falde på plads, når myndighederne igen åbner op for et almindeligt hverdagsliv.  

Tak for din forståelse for, at tingene lige nu ikke er endeligt afklarede – vi bliver nødt til at tage det skridt for skridt, efterhånden som myndighederne melder ud.

Hvordan kan vi kontaktes?
Kontoret har lukket for besøg, men vi kan kontaktes med spørgsmål om vores nuværende eller kommende kurser og foredrag på info@fof-ofm.dk eller tlf. 66 11 68 45.

Vi glæder os til at se alle vores kursister igen – indtil da: pas godt på dig selv!

Læs mere om COVID-19 og de seneste oplysninger fra myndighederne her: coronasmitte.dk


​Denne side er blevet opdateret kl. 09:26 den 31. marts 2020...