Mad | Brød | Vin

Brød og kager

Bag dine egne brød - lær det hos FOF i Odense

Det gode brød - og skønne kager 

v/ Mark Plougmann

Vær med til at bage alverdens lækre brød og kager. 

Med dette kursus slipper du for køreturen til bageren lørdag morgen. Du får nemlig en masse fif og et gennemgående kendskab til at bage alt lige fra surdejsbrød til citronmåner. Vi skal sammen bage alverdens forskellige typer af brød, både af den salte og den søde slags. Derudover kommer vi også omkring cookies, mælkesnitter og andre lækkerier, som kan imponere arbejdet, skolen og børnehaven.

Den første gang laver vi b.a. en holdhævet dej med manitoba mel, som I tager med hjem og bager dagen efter. Den sidste gang laver desuden surdej, som I får med hjem til at arbejde videre med.

Maks. 8 deltagere. Prisen er inkl. råvarer. Husk emballage til både dej, brød og kager.