Mad | Brød | Vin

Ølbrygning

Bryg din egen øl ved FOF Odense

Bryg dit eget øl

v/ Klaus Ankerstjerne Eriksen

Livet er for kort til billig gennemsnitsbajer fra supermarkedet. Når det gælder drikkevarer, vil vi også kunne vælge blandt den store mangfoldighed af godt øl. Og brygger vi selv, så har vi direkte indflydelse på at fremstille et bæredygtigt produkt.

Klaus Ankerstjerne Eriksen fra Magtenbølle Honning & Mjød har råvarerne med til godt øl, som vi brygger på hans bryganlæg. I løbet af kurset gennemgår vi:
- Mæskning - dvs. aktivering af maltens enzymer og omdannelse af stivelse til forgærbar sukker.
- Urtekogning - urten koges op sammen med humle og eventuelle andre smagsgivende krydderier.
- Urten afkøles og gæren tilsættes.
- Undervejs gennemgår vi øllets fire råvarer: Malt, humle, gær og vand. Vi kommer også ind på hvordan byg bliver til malt.
- Vi snakker om hygiejne, udstyr, værktøjer, arbejdsmetoder m.v.
- Vi gennemgår, hvordan bryggen gærer færdigt derhjemme, hvordan der karboneres, beregning af alkoholprocent og hvordan øllet tappes på flasker eller fade.
- Du får en brygvejledning med hjem sammen med brygrapport og brygopskrift samt ca. 5 l øl, som skal gære færdigt derhjemme

Klaus tager en god opskrift på en pale ale med, som vi skal brygge. Kurset er planlagt til at vare ca. 6 timer, og der vil være lidt forplejning undervejs.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
103034
lør 21-11-20 10:00
FOF Vindegade 74
Klaus Ankerstjerne Eriksen
1 lekt.
Kr. 575